Fællestræk for indsatsområdetKompetenceudvikling er afgørende for, at kunne håndtere udfordringer på det globale marked. Det handler om kompetencer på alle niveauer.
Det er vigtigt, at kompetenceudvikling planlægges med baggrund i en dokumenteret viden om kompetence- og uddannelsesniveau. På grund af mange skrøner om kompetence- og uddannelsesniveauet, bør en fremadvendt indsats tage udgangspunkt i veldokumenteret viden. Her er analysen af ”Uddannelse og kompetence” i Region Aalborg et godt grundlag at arbejde videre fra.
Tilbudene skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Derfor det er vigtigt at fokusere på, hvordan behovene, formidles videre til uddannelsesinstitutionerne. Der bør løbende arbejdes på nye metoder til at omsætte behovene for kompetenceudvikling på kortest mulig tid.